Hvor er dit mundbind?
Hvor er dit mundbind? Den sætning blev jeg konfronteret med idag i Jysk af alle steder. Ikke af en medarbejder men af en kunde jeg godt havde lagt mærke til .o0(selvfølgelig har jeg det, for jeg mærker alles energier når jeg er ude)0o.
Nåh men midt i forvirringen over at mellemstemanden stikker af fordi han ser en sofa han gerne vil sidde i og jeg spottede gule prismærker på julepynt 😍😍 stopper manden ved siden af mig og siger: Hvor er dit mundbind?
.o0( shit, nu sker det! Konfrontationen! Det er nu jeg bliver smidt ud af butikken!)0o. Jeg siger: “den har jeg ikke eller den er der hjemme” (jeg kan faktisk ikke helt huske hvad jeg sagde). Manden selv, var selvfølgelig iført maske og derfor bliver det betydeligt svære at aflæse folk. I det splitsekund der er, efter at han har spurgt mig og jeg plapre første sætning ud, stikker mine tanker helt af. Jeg er jo allerede gået i beredskabs mode og er klar til at kæmpe. Jeg har jo trods alt min søn med. Men samtidig når jeg at analysere hans toneleje og overveje hvordan jeg selv skal takle situationen. Jeg får efterfølgende svaret, i et noget andet og mere roligt toneleje: “men jeg er også fritaget men tusind tak fordi du spørger” han bukker med hænderne samlet i bedestilling i mens han svarer: okay.
Jeg er stadig helt rundtosset over situationen men det, der overrasker mig allermest er, hvordan jeg selv taklede situationen. Selvom at jeg var totalt kampklar besluttede jeg, i det splitsekund, at han jo ikke kender min situation og slet ikke ved hvorfor jeg ikke har maske på og hvis han får det bedre af at spørge mig hvor min maske er, så må han rigtig gerne det.
Mit valg
Jeg er fuldt ud bevidst om det “valg” jeg tager hver gang jeg går ud af døren, når jeg træder ind i centret, ind i Føtex eller når jeg henter børnene fra institutionen. Og jeg går faktisk kun ud hvis det er nødvendigt. Til gengæld så ordner jeg også alt hvad jeg kan på en udgang, hvis man kan sige det sådan.
Jeg skal heller ikke lægge skjul på at jeg har sendt en besked til min læge om, hvorvidt han tænker at jeg skal stige i medicin, fordi bekymringstankerne så småt er ved at gøre sit indtog igen. Jeg bruger selvfølgelig alle mine redskaber fra metakognitiv terapi. Dog ville jeg gerne slippe for tanker som .o0( min søn bliver kørt over hvis vi går over i parken med en fodbold, fordi han vil holde den-> taber den ud på vejen, når der er rødt og løber ud efter den)0o.
Ligenu er min krop og mit hovedet udmattet og træt. Min hud er total sensitiv og jeg prøver at finde roen igen.
