Om mig
Igennem de 37 år jeg nu har været på denne jord, har jeg været så heldig at opleve en masse af livets facetter. Både gode og dårlige.
Jeg har en skøn familie, bestående af mand og 3 børn. Jeg arbejder hver dag for at undgå, at min angst påvirker dem. De sidste 10 år, har jeg været syg i systemet og aldrig rigtig kommet helt op og stå på mine ben. Det er endt i en generaliseret angst, der har været utrolig invaliderende.
Men jeg tror på at når man taler til universet, så bliver man hørt. For at komme videre i mit liv, valgte jeg at booke et sæde til foredraget “slip angsten – grib livet”. Ganske få dage inden, får jeg muligheden for at dykke ned i den vidunderlige verden, der hedder metakognitiv terapi. Det skulle vise sig at det tidligere nævnte foredrag så også handlede om metakognitiv terapi, uden var jeg var klar over det. Den her terapiform fungere bare for mig og jeg har været min del igennem af tilbud og terapeuter.
Hvorfor blogger?
Jeg havde tænkt at denne blog skulle være pusterum for mine refleksioner og min udvikling. Jeg føler at jeg står for foden af det kæmpe bjerg jeg har prøvet at bestige i så mange år og nu smuldre det ligeså langsomt for fødderne af mig. DEN følelse er fucking fantastisk og den vil jeg rigtig gerne dele, i håb om at det kan være med til at ændre en anden persons liv ligeså meget som det har gjort for mig. Jeg er ikke super stærk i grammatik osv. men hvorfor skulle det holde mig tilbage?. Jeg skriver som regel i øjebliksbilleder og følelser. Derfor håber jeg at det kan bringe stof til eftertanke eller ihvertfald følelsen af varme og fællesskab, når du læser med her.
Tusind tak for din tid.