Opstart af hverdagen

Mine bedste venner siger, at når jeg er stille er det som regel fordi der er ved at ske noget stort.

Når jeg har det skidt, så trækker jeg mig ind i mig selv og så klarer jeg tingene selv.

De sidste par dage har budt på store rutsjeture og masser af tanker. Tanker jeg har kunne lade være og bekymringer som fik sat sig i kroppen. Der har været en masse ting jeg har skulle forholde mig til.

  • Interview
  • Skriv til Angstforeningen
  • Savn
  • Nødpasning
  • Langsom opstart af hverdagen

Interview

Et rigtig godt sted at starte på at få min historie ud og på den måde inspirere andre til at arbejde sig ud af angsten. Det er utrolig spændende at være en del af men også virkelig angstprovokerende. .o0( er jeg nu god nok? Hvad hvis jeg gør det forkert? Kan jeg bruges?)0o.. Tanker der automatisk popper op når jeg skal præstere, fordi jeg har lært at alting skal være perfekt, ellers er det ikke godt nok. Men jeg er færdig med at blive holdt tilbage af de tanker, så jeg hopper ud i det med begge ben.

Skriv til Angstforeningen

Et impulsivt skriv til Angstforeningen, gav pote i forhold til at få bragt min historie i deres medlemsavis. Så pludselig skulle jeg lave et skriv om mig.
Straks blev jeg ramt af eksamensangst og frygten for at fejle. jeg startede et sted men endte et helt andet. Det var tid til at sende det afsted. .o0(men var det bedre at vente til dagen efter, så jeg kunne læse det igennem og rette til? Var det godt nok?)0o.. En kæmpe bølge af dårlige tanker om mig selv, skyllede ind over mig og i panik trykkede jeg send. Mit skriv skulle ikke ødelægges af overtænkning og et desperat forsøg på at gøre det perfekt. Det var allerede som det skulle være. Nemlig et billede af min erfaring, med angst.

Savn

Mit tidligere indlæg om savn, gav mig så stor en mavepuster, at min tid gik med at strikke på min søns bluse i mens jeg prøvede at tænke på ting, jeg kunne gøre, for at vise min familie hvor meget jeg elsker dem.

Nødpasning

Efter megen overvejelse, valgte vi at gøre brug af nødpasning til ældstemanden. Det har givet Ham en masse ro men også givet os ro. Frygten for at vi skal blive smittet, hænger stadig i baghovedet men jeg har fundet trøst i at vi tager vores forholdsregler, så hvis vi bliver smittet, så fører vi ikke smittekæden videre.

Langsom opstart af hverdagen

Så kom det frem på pressemødet igår, at Danmark langsomt åbner op. Der er udsigt til at genfinde en hverdag. Dog helt anderledes end det vi kender men dog alligevel rutiner. Frygten for at blive smittet er ikke særlig stor. For mig handler det om at være den der smitter andre. Det kan jeg ikke have på samvittigheden. Så jeg har en hel klar plan når hverdagen starter. Vi fortsætter som vi har gjort før. Isolere os men med udgangstiladelse til institution og skole men intet andet. Ikke familie besøg, andet end måske min søster ? Ingen fødselsdag som vi plejer. Hvilket er det hårdeste for mig lige nu. Min mellemstemand har fødselsdag i Juni og tanken om at han ikke kan fejres eller få gaver som vi plejer, er rigtig svær.

Intet bliver som før og vi skal lærer en ny hverdag at kende. Flok immunitet ligger og ulmer i baghovedet. Hvis vi bliver smittet og kommer igennem det, kan vi så besøge min mor igen? Kan vi passe mere på farmor?

Med hovedet fuld af nye tanker, sender jeg en varm solstråle din vej, med et kæmpe ønske om en hyggelig sol beriget og varm dag til dig.

6 kommentarer

  • Pia

    Mine tanker kører også om den her langsomme opstart. Mine drenge savner i høj grad deres venner, så for deres skyld vil jeg håbe at de skal afsted. Vi har kun set mine forældre. Og vi har aftalt at vi skal hjem til min bror på mandag, men det bliver til bålhygge og snobrød udendørs. Jeg kan godt genkende det med, at jeg mere frygter at smitte videre, end at jeg selv bliver ramt. Jeg er sund og rask, så jeg frygter ikke at få det. Jeg ønsker dig en dejlig påske, og kæmpe high five herfra med dit skriv i Angstforeningen. Kh Pia

    • Groth.mortensen

      Ja jeg tænker at der er nok at tænke over også selvom der ikke er en angst diagnose indblandet.

  • Line

    Jeg har det på præcis samme måde. Frygter ikke rigtig selv at blive smittet men vil dælme gerne gøre mit for at andre ikke skal blive smittet. Men hold fast hvor bliver det godt med en genåbning ?

    • Groth.mortensen

      Nu har jeg læst en del opslag på Facebook om forsøgskaniner osv. men ud af de små 100 kommentarer jeg har læst er der ikke en der pointere hvorfor det faktisk er det smarteste at gøre. Det er jo små kontrolleret verdner og hvis en bliver smittet er det nemt at kontrollere og begrænse HVIS folk vel at mærke fortsætter med at isolere sig resten af tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne blog bruger cookies. Ved at forsætte på denne side, giver du din accept til brig af cookies.  Læs mere