Hårdt med hårdt på

Shit det har været svært idag. Tårerne har trillet ned af kinderne og skuffelsen over mig selv har været uendelig.

I tiden op til jeg skulle hente ældstemanden, fik jeg et angstanfald. Kroppen kørte derud af og det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg ikke ville udenfor. Hvis mine børn bliver syge er det min skyld fordi jeg ikke har passet godt nok på dem! Dødsangsten har heldigvis ikke været så meget på banen men angstanfaldet fyldte også rigeligt. Jeg trak på en livline og fik sat tingene lidt i perspektiv. Jeg fik mandet mig op og kom afsted.

På vej til institutionen fandt jeg dog ud af at der lå mere bag, nemlig morgendagens afhentning på grund af planlagt tur, hvilket gjorde at jeg brød sammen, da jeg nåede institutionen. Heldigvis kender de mig og mine udfordringer og vi fandt en løsning uden at jeg skulle lade angsten vinde. Nu skal jeg bare kunne lade det være imorgen.

Jeg går i seng med hoved fuld af havregrød, som min søde veninde så pænt beskriver det og så håber jeg at en god nats søvn, hvor sekretæren kan overtage, er vejen frem.

Må nattens mørke og dynens varme, give dig ro og fred igennem drømmeland.