Det nye normal?

Er jeg normal nu? Et spørgsmål, der har ligget i baghovedet i en del tid. Hvem er jeg, hvis jeg ikke er syg? Fordi jeg er syg, er jeg bange hele tiden men nu hvor resten af verden også holder vejret hele tiden, er det så den nye normal?

Dagen startede ellers ud med mig løbende rundt i huset, søgende efter de famøse glimmersko til mellemstedrengen. Alt i mens jeg kigger i hvert et hjørne af lejligheden, prøver jeg at huske hvordan fredagens afhentning forgik. Der er helt tomt, jeg kan intet huske. Skoene er intet sted at finde og nu presser tiden på. Klokken er over 8 og ældstemanden skal møde 8.15. Nu har vi travlt. Jeg opgiver eftersøgningen og mellemstemanden må overleve dagen i gummistøvler. En ting han ikke er helt tilfreds med. Heldigvis kræver det ikke den store kamp at få ham ud af døren, for han skal ned og vise sine nye spionbriller (solbriller med spejlrefleks)

Solen skinner, halstørklædet er blevet hjemme og drengene er blevet afleveret i institution. Helt uden gråd, dagens første sejr!

Ubevidst laver jeg en hurtig kropsskanning. En lille status på hvordan jeg har det men bliver overrasket over resultatet. Der føles “højt til loftet” idag. Jeg er ikke ængstelig. Jeg smiler faktisk. ..o0(wow hvad sker der lige her)0o.. undersøgende mærker jeg følelsen helt ind i rygraden. Jeg føler mig ikke bange. Altså ikke mere end jeg plejer. Fornemmelsen her i morgentravlheden er nemlig, at alle passer på hinanden og holder afstanden, med et smil. Jeg er ikke alene om at være på vagt mere, hvilket giver mig mulighed for at kunne give slip på tøjlerne for en stund. Trygheden i at vide at andre passer på mig, giver mig ro. Jeg skal ikke være forberedt på at forklare, hvorfor jeg er ude eller være klar på at observere alt omkring mig, fordi jeg skal opsnappe, hvis nogen vil gøre mig ondt. Nej, vi passer alle på hinanden.

Jeg kan slappe af. Puh ha for en følelse. Wow hvor jeg elsker det. Altså ikke så meget så jeg vil løbe en tur i parken vel, men nok til at kunne slappe af i håndværkernes insisterende larm og kranen kompressor, der kæmper for at få liften op til 3. Sal.

Hvad kan man med følelser?

Idag kan jeg mærke den gode side af livet. Og sådan er det jo. Følelser kommer og går. Op og nedture. Glæde, vrede, taknemmelighed, osv. Jeg er måske bare en af dem, der virkelig kan mærke mig selv og den knap skal jeg lære at skrue lidt ned på. Eller i hvertfald lære hvordan jeg bruger det, på en positiv måde, i stedet for at det gør mig ondt.

Står du også ved en skillevej? Skal du finde ud af hvad der gør dig glad, nu hvor hele verden er blevet vendt på hovedet? Måske vi kan hjælpe hinanden på vej. Finde vores normal.

Jeg håber at du kan finde et øjeblik, hvor du finder en solstråle og lader dit indre batteri op med glæde og kærlighed.

5 kommentarer

  • Lene

    Jeg ved, hvordan du har det:-) Jeg lider nemlig også af angst og depression.
    De første Coronadage, skulle jeg vænne mig til at have hele familien hjemme hele tiden i stedet for at have huset for mig selv om dagen.
    Dernæst fulgte to uger, hvor min mand var i frivillig karantæne med sin datter, som var kommet hjem fra Australien. Det var endnu sværere, fordi jeg savnede min faste klippe.
    Nu er hverdagen så småt ved at indfinde sig. Der er ro på, og jeg kan være i det. Jeg kører helt sikkert på solenergi, så vejret i disse dage gør mig godt.
    Kh Lene

    • Christina Korsgaard

      Jeg ved ikke helt hvad ‘normal’ er – men jeg prøver helt sikkert at navigere langt uden om☺️
      Når jeg hører “det bliver godt igen”, tænker jeg – “det har da aldrig har været bedre🎉”.
      Alt det vi ikke må, det giver en vældig ro, hvilket passer mig perfekt – i alle tilfælde for en periode.

  • Pia

    Jeg synes det er svært at finde roen i det her nye normal. Børnene kommer hjem fra skole kl. 13, mens jeg stadig har nogle timers arbejde tilbage. Jeg er bare på, på, på hele tiden, og lige for tiden er jeg bare udkørt. Håber på at få noget energi i weekenden, mens børnene er hjemme hos deres far. Kh Pia

    • Karina complicated mind

      Årh puh ha pia det lyder også som en hård omgang. Det er virkelig en omvæltning vi er kommet ind i og snart så bliver det hele kastet op i luften igen men forhåbentlig med mere plads og ro selvom hverdagen stadig er anderledes. Prøv at lokaliser månen her til aften og lad den lade dig op. Du er fuld af magi og husk at du gør dit allerbedste. Midt i ræset for at nå det hele i weekenden, kan du måske snige et fokus ind på noget der gør dig godt og nyde hvilket fantastisk menneske du er ❤️ You rock! 💪

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne blog bruger cookies. Ved at forsætte på denne side, giver du din accept til brig af cookies.  Læs mere