Hjemme dag nummer ?
Endnu en hjemme dag! Hårde slag mod toiletdøren, efterfulgt af en ulykkelig gråd, der klart udtrykker utilfredshed. 5 minutter…. bare 5 minutter. Resten af huset tager en pause foran fjernsynet inden skoledagen går igang.
dagen har været igang i 2 timer og jeg gemmer mig allerede på toilettet. Manden min blev i sengen her til morgen, så jeg føler ikke at jeg har lavet andet end at sige: hold nu op med løbe! Lad vær med at hoppe! Vær stille! Far sover!
Nu er vi alle oppe og skoledagen skal til at begynde.
jeg har prøvet at finde opgaver til mellemstemanden, fordi iPadden er rødglødende når han er “i skole”. Måske nok også derfor han synes “skole” er så sjovt.
I sidste uge fungerede det rigtig godt med planlagt skoletid. Idag er jeg bare ved at kaste op over det. Jeg er fyldt i mit hoved og vil bare gerne have 5 minutters ro.
Så nu sidder jeg her! 5 minutters planlagt alenetid inden skolen går igang. Hjemme dag, kære hjemme dag!
forbandede corona virus.