Ingen lugtesans

Hvorfor har jeg ingen lugtesans? Mine tanker går straks til Corona symptomer. Tankerne flyver afsted som på en tidslinie, ind i fortiden, for at finde et muligt scenarie, hvor smitten kunne være overført. Dernæst bliver hele familien skannet. Er der nogen der har symptomer? Er der nogen der er sløvere end de plejer? Mindste og mellemstemanden er begge varme! Det kan forklares med mulig mellemørebetændelse til mellemstemanden og tænder til mindstemanden. Okay jeg puster ud. Jeg er nok bare snottet.

Alligevel er kroppen kørt af sporet og humøret er i bund.

Det er frokost-tid og jeg har virkelig ikke lyst til mad. Jeg plejer at spise af lyst og nu spiser jeg af nød. Det påvirker mig helt vildt og er super frustrer over at være så påvirket af angsten.

Lige om lidt starter skolen op men jeg ved stadig intet om hvad der sker for de mindste drenge. Et muligt scenarie er, at jeg skal, med 2 drenge på armen, hente ældstemanden, hver onsdag. En begivenhed, der aktivere min angst til det aller højeste. .o0( tænk hvis jeg falder ned af trappen i mens jeg har mindstemanden på armen, eller at han får et raserianfald på vejen fordi han ikke gider at sidde i klapvognen)0o. Bekymringer, der bekræfter mig i at jeg ikke er god nok for mine børn.

Men jeg kan ikke flygte fra det for evigt. Jeg bliver NØDT til at arbejde med det og takket være metakognitiv terapi har jeg lært nogle redskaber, der Ian hjælpe mig igennem.

Redskaber

Nu hvor kroppen løber derud af, har jeg utrolig meget fokus på det og det kan nogle gange medfører at det løber endnu hurtigere. Derfor flytter jeg mit fokus og i den her anledning bliver det til mit strikketøj. Nu skal den bluse altså være færdig.

Drengene er inde på mindstemandens værelse og fjoller rundt for at få fremprovokeret et grin hos den lille mand. Han lyder dog ikke vildt begejstret. Men de kæmper en brav kamp. Manden min, er begravet i sin Facebook auktion, der åbenbart er lidt mere populær end han havde regnet med. Operation “frigør kvadratmeter” giver potte.

Angsten slipper langsomt kroppen og jeg kan finde ro. Livet er nu ret rart at være i, alligevel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne blog bruger cookies. Ved at forsætte på denne side, giver du din accept til brig af cookies.  Læs mere