Virker min medicin?
Det er 4. Uge med medicin og 1. Uge med ny dosis. Bivirkningerne fylder stadig. Madindtag er minimalt. Jeg vil hellere drikke væske end at spise. Men virker min medicin endnu?
Duften i stuen bærer præg af nykværnet kaffe. Dampen stiger op af koppen, imens min søde mand kommer gående med en varm kop kaffe. Lydniveauet er af en helt anden verden. Ældste og mindstemanden leger fangeleg rundt og stuebordet alt i mens mellemstemanden har sige fine glimmersko på og løbetræner rundt i hele lejligheden. Det nemmeste måde at beskrive det på er som at forestille sig en flok vilde elefanter, på flugt.
Normalt er jeg utrolig lydsensitiv men idag….. er jeg ligeglad. Jeg bliver ikke ramt på selvtilliden over at de larmer, så hvad tænker naboerne ik? Tværtimod så tænker jeg: Lad nu børnene. Vi har været hjemme i hvad føles som tusind år og i hele den tid har jeg tysset på dem.
Legen trækker dog ind på mindstemandens værelse fordi han trak ind på værelset. Så nu kan jeg sidde og høre på en mellemstemand, der klukker af grin, fordi ældstemanden fjoller med ham og jeg mistænker at mindstemanden sidder i et hjørne og kigger på i stilhed. Alt i mens min kop kaffe står og dufter ved siden af mig.
Ligenu er jeg bare….. ligeglad! Jeg smiler indvendig på grund af glæden fra drengene men mundvigene bevæger sig ikke.
Søndag er fri dag
Tænker jeg på næste uges udfordringer, kan jeg sagtens mærke uroen komme snigende, så det bliver pænt lukket ned. Dog fik jeg aftalt tidspunkt for billedtagning til en kommende artikel om Corona og angst. Selvom at min første tanke var: “Nej nej nej. Idag har jeg fri. Søndag er fri dag!” Men det stemmer ikke overens med den jeg gerne vil være, så dagen blev planlagt og resten kommer i næste uge. En dag af gangen. Med eller uden smil, det må tiden vise.
Jeg håber at du finder et tidspunkt i dag, hvor du stopper op og nyder øjeblikket! Det kan være den nyudsprungne busk, duften af din friskbryggede kop kaffe eller engletal på telefonen. Det er livet der vil leves af dig og vid at jeg er lige der sammen med dig.