Når tankerne bare får lov

Følelsen af at være helt blank fylder mit hoved. Som om jeg mangler noget. hvilket jeg egentlig også gør, fordi jeg venter på en pakke fyldt med lækkerier, i form af krystaller og eliksier. Jeg er så spændt på om det her er noget for mig. Det er så langt væk fra “normalen” at jeg konstant bliver skudt ned over, at jeg hengiver mig til det her. Ikke af andre mennesker, for der er ikke så mange der ved det…. (før nu) men af mig selv.

..o0( Det er jo bare hokus pokus! hvordan kan du bruge så mange penge på det, når du har en familie!)0o..

Ja det er ikke små tanker, der finder vej til mig i den her tid. Det er så nedslående, at jeg skal tænke så negativt om mig selv. jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange andre der også har det sådan. Kan jeg gøre noget for at hjælpe andre i sådan en situation? Kan min erfaring bruges til noget?

Nu har jeg kastet mig over krystaller og valgt at det, skal være vejen for mig lige nu. Det kunne have været en hvilken som helst tro men jeg har brug for noget håndgribeligt og jeg kan mæke hvordan min krop reagere på de energier, der er i krystallerne, så jeg er blevet nysgerrig på, om jeg kan mere end jeg egentlig tror. 


Lige nu strømmer den kølige formiddagsluft ind af det skråt åbne vindue og ned over det nye skrivebord, vi har fået i stuen. En stille pippen og summen af mennesker udenfor, fylder rummet samtidig med den rolige englemusik der kører i baggrunden. En ro er faldet over mig og jeg føler, at jeg langsomt bevæger mig ind i et flow. Et flow hvor mit hovedet bliver totalt fokuseret og jeg kan få bearbejdet alt det der sker lige for tiden. Skuldrerne er afslappet, selvom jeg sidder og skriver men indeni kroppen har jeg et oprørt hav. Et hav som stille finder sin ro og accept på, at det godt må være stille, for jeg skal nok klare det her. 
Uroen kommer nok af, at jeg ængsteligt afventer en opringning fra kulturministeriet omkring varemærke og koncepter. Uh hør lige mig, hvor fancy er det lige at vente på et opkald fra kulturministeriet. Jeg føler mig helt voksen. Det kommer i kølevandet på en ide som jeg har arbejdet på i et stykke tid og jeg vil så nødig have at der er en, der kommer og snupper den for næsen af mig, så der skal noget forarbejde til før det kan søsættes. Jeg er så spændt.

Med ønsket om en fantastisk varm dag til dig, håber jeg at du lytter til hvad din krop fortæller dig. Pust up og giv slip. Livet skal nok holde fast i dig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne blog bruger cookies. Ved at forsætte på denne side, giver du din accept til brig af cookies.  Læs mere