Jeg træner jo

Solen bader mig i sine varme stråler, dog er det så tidligt endnu at luften stadig bære præg af en kold nat. Jeg har fundet en bænk ved siden af vejen. Jeg bliver forkælet med solens intense stråler samtidig med en svag kølig brise. Der er dog en ting der fylder i min krop. En bekymring blandet med en glæde, når jeg lytter til dagens rytmiske lyde, der toner sig op. Afstanden mellem bilerne er betydeligt mindre end for 14 dage siden, men ikke lille nok til at skabe kø. Cyklisternes skygger flakker forbi, igen med kortere mellemrum end for 14 dage siden. Danmark er så småt ved at vende tilbage til en anderledes hverdag. Bekymringerne tager fat men dog ikke med så stor kraft som for 14 dage siden. .o0( går det min for hurtigt med åbningen af Danmark? Holder folk stadig afstand?)0o.. Min tankestrøm bliver afbrudt af en forbipasserende kvinde. Ikke fordi hun går forbi tæt på mig men fordi at hun, tiltrods for afstand, kommer trækkende med en parfumesky af L’oreal shampoo og Chanel no. 5. Imponeret over at mine dage som materialist stadig sidder i mig, bliver jeg dog stadig mindet om hvorfor jeg ikke er på arbejdsmarkedet lige nu. En ting er min angst men min kontakteksem har holdt en ellers ivrig jobkonsulent på afstand. For meget duft eller fuller i luften kan give mig en reaktion.

En kvinde på et skateboard stjæler min opmærksomhed. Et forsøg på at få bevægelse i brættet, dog imod cyklisterne, giver et indtryk af bambi på glat is. Uroen stiger i kroppen, for nede i krydset ser jeg en mand på et elektrisk løbehjul, krydse tværs over lyskrydset. Kvinden på skateboardet er heldigvis ikke på cykelstien mere, så ingen konflikt med løbehjulet. Jo tættere han kommer på mig, jo mere får jeg et indtryk af at alkohol kunne være involveret og derfor holder jeg vejret indtil han er forbi.

Jeg træner jo

Det går op for mig at jeg sidder og holder øje med alt. Hvor er der potentielt fare og hvor skal jeg passe på? Det er egentlig slet ikke afslappende at sidde her selvom solens stråler blidt kærtegner mit ansigt.

Jeg vil egentlig hellere have fokus på solen end den uro jeg kan fremprovokere med mine observationer. Så nu tager jeg 5 minutter hvor jeg lader mine bekymringer være og bare nyder varmen, jeg så generøst får fra solens ivrige stråler.