Jeg er ikke bange for Corona

Hvorfor er jeg ikke bange for Corona? Men jeg er bange for at hente alle 3 drenge alene!

jeg er super frustreret over, at det er så irrationelt og at jeg ikke er fri af angsten for de “normale ting”, nu hvor der rent faktisk er noget at være “bange” for.

Institutionerne åbner langsomt op, manden skal starte arbejde og jeg skal være hjemme, alene. Uroen i kroppen sitre så meget at det føles som om jeg falder ned af sofaen lige om lidt. Kvalmen fylder i halsen men alligevel har jeg lyst til at fylde mig med slik og kager for at dulme uroen. Jeg bliver totalt rundtosset og har lyst til at bryde totalt sammen men så alligevel ikke. Måske virker de der piller lidt alligevel. Men når det nu stadig er møg ubehageligt, skal jeg så sættes op i dosis? Er det mon et godt tegn at jeg er så frustreret?

Det er svært at bryde igennem det dårlige humør og finde solstrålerne. Jeg er fanget så meget i mine følelser lige nu at jeg bare er sur. Lorte Corona. Lorte angst.

Jeg kigger på min Gammel plan – Ny plan. Hvad skal jeg gøre, når jeg har det sådan her? Lade det være og gør ingenting. Jeg prøver.