Fokus!
Hvor er mit fokus henne? hvor er dit fokus henne?
Cjwritings som jeg følger på Facebook og som havde lavet den fantastiske Movement Challenge, jeg har skrevet om i et tidligere indlæg, postede noget i sin historie igår, som har siddet i baghovedet hele natten.
Hun snakker om hvordan man finder sit drive, til at skabe en succesfuld business. Når du rykker dit fokus fra dig selv og hvad du skal lave idag, til hvad du tror det er dine følgere har brug for idag, finder du dit drive.
Så efter morgenmaden idag, tænkte jeg: Hvad ville være godt for mine læsere at læse fra mig idag?
Jeg stod og kiggede ud over parken med solen lige i ansigtet. Varmen der bredte sig i kroppen, var ikke til at tage fejl af. Sikken en vild følelse af liv. Mine tanker gik fra mørke, ligegyldige tanker og følelser til, gå på mod, vilje og glæde. Hun har fat i noget, hende Christel.
Drive
Jeg tror på at, i disse tider, har vi brug for at sætte ord på vores følelser og tanker, da det kan give en lille smule tryghed og varme, som vi jo ellers får fra samvær og fysisk kontakt og som vi i den grad mangler i hverdagen.
Det er en uvant situation vi sidder i og vi gør alle vores bedste. Omstændighederne kan være svære at navigere i og jeg er et godt billede på hvad der sker med angst, når bekymringstanker møder virkelighed.
Min virkelighed
Jeg har fundet nogle fantastiske redskaber, som har hjulpet mig rigtig langt. Desværre har jeg, under de nuværende omstændigheder, brug for mere hjælp i form af medicin. Det har været rigtig svært for mig at acceptere og hver morgen når jeg sidder med pillen foran mig, bliver jeg ramt af virkeligheden. Min virkelighed om at jeg ikke kan klare tingene selv. En skøn hjerteveninde fik sat ord på, som maler det mest kreative billede jeg længe har set. Det beskriver så fint hvorfor medicin er godt i det her tilfælde.
Fokus!
Jeg håber at du kan finde dit positive fokus idag eller hvis du pludselig finder ud af, at dit fokus ligger på noget negativt, så gør noget ved det. Du bestemmer hvor dit fokus skal ligge!
Find en solstråle og mørk hvordan din krop tager imod varmen og styrken.
2 kommentarer
Line
Tak for påmindelsen om at finde et positivt fokus. Kan godt mærke at alt det coronasnak tærer på mit mentale helbred i de her dage ?
Groth.mortensen
Dejligt at du kunne bruge indlægget. Det kan nemlig godt fylde alt for meget med corona.