Efter opturen, kommer nedturen
En leveregel der er blevet formet efter alle de rutsjebaneture jeg har haft i mit liv. Efter opturen, kommer nedturen!
Det har været så voldsomme udsving, at jeg blev testet for bipolar lidelse. Men det havde jeg ikke. Jeg er “bare” utrolig følsom. Nogen vil kalde det sensitiv. <- det er bare ikke et særligt positivt ord i min verden.
“lad nu være med at være så sensitiv!”
” Du er også så sensitiv, det var jo bare en joke!”
Sætninger som har fulgt mig hele livet, fordi jeg ikke har lært at kommunikere mine følelser ud. Jeg har lagt låg på og ligesom en gryde i kog, med låg på, så eksplodere det hele til sidst, når varmen ikke kan komme væk.
For mig så gælder dette dog både ved gode og ved dårlige følelser!
Jeg kan sidde og tude til en film. Ja det er der mange der gør men jeg græder fordi jeg mærker følelserne fra filmen helt ind i sjælen. Men en ting jeg har lagt mærke til er at det var “værre” før jeg begyndte at arbejde med min selvudvikling. <— interessant observation!!!
Igennem terapi og selvudvikling, er jeg begyndt at lytte mere til mine følelser. Før i tiden druknede jeg mine følelser med mad og alkohol, hvilket nok er en del af forklaringen på min overvægt.
Efter opturen kommer nedturen!
– Alkohol! Jeg drak rigtig meget der jeg var yngre og blackouts var det mørke hul der blev efterladt. Dagene efter var en nedadgående rutchebane direkte ned i det sorte hul sammen med en plade Marabou og en cola, for så behøvede jeg ikke at tænke på alle de dårlige følelser jeg prøvede at flygte fra.
Det var en ond cirkel, jeg ikke havde lyst til at være en del af hvis jeg skulle forbedre mig selv, så jeg stoppede med at drikke! Idag har jeg en øl i køleskabet som jeg VIRKELIG skal have en god grund til at drikke.
– Mad! Jeg spiser stadig på mine følelser men jeg er blevet en del bedre til at styre det. Men det er min go-to respons når jeg føler mig uretfærdigt behandlet eller på anden måde føler de tunge følelser dukke op.
Igennem min spirituelle udvikling, har krystallerne også en tendens til at fremkalde tunge følelser som er svære at håndtere. Det kan give mange dage i sumpeland, fordi jeg ikke tillader følelserne at være der og ikke går ind i dem, så jeg kan få dem opløst. Rationelt forstår jeg godt hvordan jeg skal gøre men følelsesmæssigt er det VIRKELIG svært at forstå. Hvorfor skal jeg arbejde med det der gør ondt?!!
Hvorfor nu?
Efter mange år i kontanthjælpssystemet fordi jeg havde angst og depression, formåede jeg at starte op som selvstændig. Wuuhuuu jeg begyndte at tage ansvar for mit liv! Det var en vild følelse men den blev ligeså langsomt overskygget af frygt. Frygt for ikke at kunne holde hjulene igang. Og fordi jeg tror på Law of Attraction vidste jeg at jeg skulle ændre mit mindset. Men jeg havde hele tiden en følelse af at jeg skulle ud blandt mennesker og det kommer jeg altså bare ikke nok som grafiker.
Længe leve FB algoritme for et jobopslag fandt vej til mit feed og ansøgningen blev sendt afsted. Takket være gamle bekendtskaber og selvfølgelig min fantastiske personlighed, fik jeg jobbet!!! Det var de fedeste 3 måneder jeg længe har haft!!!
Den opmærksomme læser hæfter sig ved: VAR! Ja den tid er desværre overstået nu på grund af en række uheldige begivenheder og så er vi tilbage til: efter opturen, kommer nedturen!
Læringen i det hele
Det er lang tid siden jeg har været på arbejdsmarkedet og det føles da også som om at der er et mønstre der gentager sig og derfor bliver jeg nødt til at spørge: Hvad er det jeg skal lære af dem her situation??!!
Det der har været anderledes den her gang, er at jeg stod op for mig selv. Jeg blev ikke tyranniseret som jeg tillod de andre gange, for “det var jo min egen skyld”. Ja bevares, jeg lavede en fejl men ud over det, så har jeg bare været glade, rummelige mig.
Imens jeg skriver dette her, går det op for mig at jeg flere gange blev spurgt: Hvordan kan du være så glad hele tiden?” Mit svar var altid: “fordi jeg elsker mit arbejde!!”
Følelserne
Så blev der prikket hul på følelsesboblen. Jeg kæmpe savner mine kollegaer og følelsen af at hjælpe mennesker.
Det er mega hårdt at være i, for jeg plejer at kunne feje det af med at “det er jo også fordi jeg ikke er god nok” og så ignorere følelsen og spise men noget er anderledes den her gang! For jeg VED at jeg er god nok, for jeg ku se hvordan mit humør påvirkede mine kollegaer, på en god måde. Men nu er det slut og jeg skal til at arbejde med den opblusning min angst har fået og skal til at arbejde på min vej ud i samfundet igen.
Det føles som 1 skridt frem og 5 tilbage men jeg har gået vejen før, så forhåbentlig tager det ikke flere år at komme tilbage den her gang.
