Tungt hoved, tung sjæl
Lige nu føles mit tungt hoved som en tung sjæl.
Mens lyden, af bajonetsavens insisterende kamp mod vinduets hængsler, fylder hulrummet i bebyggelsens betonkonstruktion, sidder jeg i sofaen med et tungt hoved og en nedtrykt humør. Morgendagen bød på et nyt ansigt. En fotojournaliststuderende mødte hele familien imorges, for at tage nogle billeder af vores aflevering. Billeder, som skal understøtte den artikel, hun sammen med en anden studerende, er ved at skrive omkring angst og Corona.
Ganske som jeg plejer, så sætter jeg en facade op. Jeg smiler, er høflig og prøver ihærdigt at lade som om alting er okay. Vi kommer afsted, får vinket og når til institutionen. Da jeg ikke er helt klar på hvad der videre skal ske, ender vi med at stå i et knudepunkt og selvfølgelig idag er der mange der skal aflevere lige på det tidspunkt. Jeg bliver max stresset. Jeg får sagt kejtet farvel, mens jeg småtripper på stedet, for at indikere at vi hellere må “rykke frem i bussen”. Det er en hurtig aflevering. Alle er heldigvis blevet rutineret i at tage imod og aflevere børnene selvom det giver lidt gråd. Og på mindre end 10 minutter er jeg ude igen.
De første tanker, inden jeg lukker lågen er, om den studerende mon står der endnu, fordi hun måske lige skulle have svar på noget, så jeg må hellere være forberedt. Efter at jeg har spejdet rundt og kun kan se en øde vej, der bærer præg af skole struktur “sammen men adskilt” fortsætter jeg hjem. Jeg prøver at puste ud men bliver ramt af en bølge af frygt. ..o0(gjorde jeg det nu godt nok? Fik hun nok billeder? Hvordan ser jeg ud? Kan man se at mine øjne er helt opsvulmede? Var det ikke godt nok, så vi bliver nødt til at prøve igen? Kan jeg overhoved gøre det godt nok? Jeg er jo ikke modelmateriale!)0o..
Tankerne har sat stemningen i kroppen og fødderne føles utrolig tunge og gåturen lang, men hjem skal jeg. Jeg har ikke lyst til at have det sådan her og begynder at tænke på mine redskaber.
FOKUS
Følelserne må gerne være der og tankerne har været der men jeg kan vælge at lade dem være og fokusere på noget, der gør mig glad.
Jeg skal se et foredrag på mandag med en kvinde der virkelig taler til mig og det gør mig mega glad. Jeg skal finde mit potentiale i sammenarbejde med hendes vejledninger. Yes! Nyt positivt fokus.
Så snart døren lukker bag mig, føles det som om jeg kunne falde sammen på gulvet, lige der. Jeg er helt flad og har mest af alt bare lyst til at æde en plade chokolade. En vanecoach jeg følger på Instagram popper frem i mine tanker. Okay jeg skal ikke gøre som jeg plejer. Tjek! Jeg finder den kolde flaske vand jeg er begyndt at sætte på køl hver aften og finder vej til sofaen.
Jeg er helt færdig.