Når arbejdet bliver overvældende pr. automatik
Klokken er 13.40. Det har været en vild dag, der startede flyvende og nu giver en følelse af et totalt fyldt hoved. Jeg føler mig nedtrykt.
At gå på legepladsen med børnene er noget der presser min angst rigtig meget og derfor er det nærliggende at det er der arbejdsområdet ligger, for det giver håndgribelige resultater på ganske kort tid.
Jeg har dog også forstået at en gang på legepladsen ikke er nok og at det skal planlægges, så jeg kan fortsætte med at arbejde og dermed blive bedre og bedre til at slappe af. Det er trods alt ved at være på tide at jeg selv lever efter det mantra som jeg lærer mine børn. Øvelse gør mester.
Derfor valgte jeg at vi skulle på legepladsen efter at jeg havde hentet de to mindste. Det er korte dage på grund af indkøring, så det kunne gøres uden stress eller i hvertfald uden pres for, at nå hjem for at kunne nå at lave aftensmad.
Nu sidder vi i sofaen, alle tre og den ene er næsten mere smadret end den anden men af forskellige årsager. Mit hoved er tungt og gejsten fra tidligere føles nærmest helt væk. Og nedtryktheden sniger sig langsomt længere og længere ind sammen med tankerne, “er jeg så alligevel ikke god nok? Var det bare ønsketænkning? Brugte jeg ikke mine redskaber på legepladsen? Ja jeg var presset over at mindstesønnen ikke ville sove når han nu tydeligt var træt men syntes jeg bevarede roen trods alt. Selvsnak når det er bedst.
Som du kan læse så kører mit fokus helt automatisk over på det negative, som alt sammen ender i at jeg ikke er god nok. Men som min fantastiske terapeut to be mindede mig om “ lad det være og ros dig selv” nårh ja ros! FOKUS! Jeg gjorde det jo faktisk og helt uden at det var planlagt. Wow, simpelthen fordi jeg valgte at arbejde med det i stedet for at undgå det. Shit!! Selvom jeg er nået SÅ langt allerede, så er der stadig en masse automatiske tankemønstre som skal brydes ned og ligeså langsomt mens jeg får skrevet alt det her ned, letter den tunge sky over mit hoved og højden til loftet føles igen uendelig. Wow bare WOW