Alkohol

Aftenluftens kølige brise kærtegner vores kroppe, imens vi ser solens sidste stråler, spreder sig ud i horisonten.

Sådan var aftenen igår. Dog med den tilføjelse at jeg havde indtaget en lille tår af en eliksir, som led i den rejse jeg har begivet mig ud på, ind i den spirituelle verden.

En eliksir lavet på alkohol. Hvilket egentlig ikke er et problem, troede jeg. Det skulle vise sig at sætte gang i en masse ting.

den beskedne brune flaske med hvid etikette spreder varme i min hånd. Der er ingen tvivl om at det er det rigtige valg. I soveværelsets stille ro snuser jeg til flasken. Jeg lægger ikke mærke til noget usædvanligt. Oh well, here goes! en væske glider ned over tungen og rammer svælget som straks udløser en brændende fornemmelse. Jeg prøver at identificere hvilke alkohol det kan være men eftersom det er så lang tid siden at jeg har indtaget stærk alkohol, kan jeg ikke specificere det. Jeg står bare tilbage med en forfærdelig følelse af at have gjort noget forkert. Den brændende fornemmelse aftager, healing sessionen bliver færdig og aftenen forløber efterfølgende uden noget spetakulært.

Uret ringer. Klokken er 6.15. Lillemanden har været vågen i noget tid og resten af huset står op ved lyden af tilladelse fra uret. Jamen så godmorgen da. En uro sidder i kroppen men bliver slået hen og morgenen ritualer begynder. Dog i snegletempo, for første punkt på dagsordnen er en kop kaffe men mit kæreste eje, nespressomaskinen, har valgt at gå en anden vej. I hvertfald er den ikke modtagelig for programmering eller lignende, så det tager tæt på 10 tryk før koppen bare er tilnærmelsesvis fuld. Jeg bliver helt træt af at tænke på det. Mon det er universet der fortæller mig at jeg drikker for meget kaffe? Jeg er i hvertfald ikke modtagelig for det budskab lige nu! Ingen skal pille ved min kaffe, nåh!

Morgenmaden bliver gjort klar og herfra går dagen stille og roligt i gang. Manden skal på arbejde, så mit humør er også påvirket af det. Jeg har det bare ikke godt. Tankerne suser rundt og jeg kan ikke finde ro.

Da manden er blevet sendt afsted, ramler min verden. De 2 store drenge bliver pacificeret med fjernsyn alt i mens jeg flygter ind på mindstemandens værelse.

Jeg har bedt om hjælp i 2 grupper på Facebook og herfra falder alle brikkerne på plads. Jeg finder ud af hvad det er der gør ondt. Skammen over at have drukket alkohol men også frygten for at glemme min far. De to ting går hånd i hånd hos mig, da jeg desværre kun har minder om ham og alkohol. Jeg VED at jeg skal holde mig fra alkohol fordi jeg bliver syg i hovedet af det. Bogstavelig talt. Det føles som om at min krop og min sjæl bliver forgiftet når jeg drikker alkohol. Jeg får voldsomme tømmermænd og bliver deprimeret i flere dage efter. Derfor har det været “naturligt” for mig at lade alkohol være. Rødvin har dog været det sværeste at lægge væk men har måtte indse at jeg også efter et glas rødvin bliver deprimeret i et par dage efterfølgende.

Problemet er bare, at det er rigtig svært for mig at sige nej tak. Derfor vælger jeg at takke nej til fester og andre forsamlinger, hvor alkohol er tilstede for jeg kan ikke stå imod. En ting er at sige nej første gang. Det kan jeg godt men hvis jeg gentagende gange skal sige nej og får at vide: “årh du kan da godt lige drikke en enkelt” så kan jeg ikke stå imod længere. Og JEG VED at det ikke kun bliver en enkelt. Kender du alle de der dårlige undskyldninger: argh jeg må lige have en mere, vi kan jo ikke have at jeg halter høhø! Ej en sidevogn ja det skal der da til! Happy Hour! Ja så skal vi da have 2, en til hvert ben, høhø! Altså alle de gode undskyldninger for at tage en mere og en mere…. Jeg kan ikke stå imod det.

Jeg har været klar over at jeg har et problem længe og har også fået diverse “vink med en vognstang” af universet om at jeg skulle holde fast i “vandvognen” som, da jeg for eksempel står nede i Føtex og lige, som i samme øjeblik som jeg lægger en flaske rosévin i kurven, ringer telefonen. Min læge ringer for at snakke med mig om den smerte jeg har i maven. Han konkludere at det nok er underlivsbetændelse og jeg bliver derfor sat i behandling. Bivirkningen ved den behandling er så antabus lignende symptomer ved indtagelse af alkohol. Jamen så sætter jeg da pænt flasken på plads igen.

Så jeg ved jo godt at jeg skal holde mig fra det men igår valgte jeg at lade være med at lytte til fornuften for den her eliksir var jo noget andet. Det gjorde så også noget. Den fik sat gang i hele den her alkohol-forståelse i mig. Det blev slået fast med syv-tommer søm at alkohol ikke er for mig og selvom jeg vælger alkohol fra, så vælger jeg ikke min far fra. Min far er i mit hjerte og der vil han altid have en plads. Jeg håber bare at han forstår mig og mine valg.

Jeg håber at du lader solen give dig varme her til aften og husker hvor fantastisk et menneske du er.

Tak fordi du læste med.