Hvad er angst og hvad er reel frygt?

Benene er smækket op på puffen mens mindstemanden leger med fjernbetjeningen. Han er hjemme på andendagen med feber. Uden egentlig at forstå hvad han laver, får han zappet rundt på kanalerne. Heldigvis er der ikke så mange kanaler at vælge imellem men ens for dem alle, er diverse nyheder om Corona virus. Hvad man skal gøre, hvad man ikke skal gøre osv osv.

I disse dage, har jeg virkelig svært ved at navigere i min verden. Den verden der gerne skulle blive angstfri, fordi jeg øver. Den verden føles nu overskyet af negative tanker og usynlige farer bag hver en skygge. En uro i kroppen, tiltrods for jeg egentlig følte mig modstandsdygtig.

De faste besøg hos terapeuten er stoppet, så nu er det bare mig. Jeg har redskaberne og nu skal jeg bruge dem .o0( men gør jeg det forkert?)

I dag, tirsdag, er træningensdag med ældstemanden og han er total klar og da han nævnte det imorges, gik jeg straks i forsvar. “Det er ikke sikkert at vi skal træne idag men hvis vi skal, kommer jeg og henter dig.” Min angst er allerede på spil og prøver at pakke undskyldningerne ind i Coronavirus. .o0( er det bedst at blive hjemme, for vi er jo lidt snottede og hoster og det er jo ikke godt at træne hvis man er sløj! Hvis vi bliver hjemme, så er risikoen for at blive smittet i hvertfald endnu mindre!)0o.

Undskyldningerne står i kø og den ene mere rationel end den anden. Men hvornår er det sandt og hvornår er det falsk?

Mindstemanden har feber, ligesom flere i institutionen og dem vi har været i kontakt med, som har været ude og rejse, kommer ikke fra et risiko område og inkubationstid stemmer heller ikke overens, så han er nok bare normalt syg. Tjek! Ro i maven! Vi kan godt blive syge af andet end Coronavirus. Jeg lader det være.

Men tanken om træningen suser stadig rundt. Okay. Måske sku jeg bruge min bekymringstid. Jeg bliver helt dårlig ved tanken om at skulle bekymre mig om døden men jeg kan ikke slippe det, så bekymringstiden er sat til kl. 10.30, så nu giver jeg slip og lader det være indtil da. Puh ha mit hoved bliver helt tungt af alle de bekymringer. Heldigvis kan jeg for det meste mærke når jeg har taget den rigtige beslutning, ligesom nu. Mit hoved letter ved tanken om at jeg ikke skal bruge tid på det nu. Så langt så godt.

Frustrationen over at det skal være så hårdt er der dog stadig. Nu gik det lige så godt med de “normale” ting jeg har angst for og så kommer Coronavirussen og fucker det hele op. Det er super frustrerende, for det føles som om at arbejdet bliver dobbelt så svært og kan jeg så overhoved klare den kamp?

Jeg kigger ud på verdenen, igennem mit vindue. Vejret er præget af tunge grå skyer, ikke nødvendigvis fulde af regn men følelsen af tyngde er ikke til at tage fejl af.

Nu går det op for mig at jeg er vågnet op med angstbrillerne på. Helt automatisk pakker jeg hverdagsting ned, fordi angsten vinder. Jeg må tage angstbrillerne af og få fokus brillerne på. De briller hvor JEG vælger fokus. Fokus på gode ting. Fokus på min rejse og mine erfaringer.

Lejligheden står i oprydningens tegn. Vi er stadig lidt for tæt på hoading og det skal der laves om på. Her vil jeg lægge mit fokus idag!